<%= LanguageManager.Instance.Translate("/Controls/btnDealerLocatorAlt") %>
Toshiba revolutionerer tv-markedet med verdens første LCD med opskalering
01-09-2008
ZV-serien

ZV-serien – den første med den enestående Resolution + teknologi

London, 10. november 2008: Toshiba lancerer verdens første tv med opskalering: den nye REGZA ZV-serie. Ved at bruge Toshibas enestående Resolution + teknologi kan REGZA ZV forbedre billedkvaliteten af fjernsynsprogrammer og dvd-billeder i Standard Definition til et niveau, der nærmer sig HD-kvalitet.

I øjeblikket er 99 % af alle programmer, der vises i Storbritannien, i almindelig kvalitet, hvilket betyder, at størstedelen af forbrugerne ikke kan få fuldt udbytte af deres HD-ready skærme.

Andrew Line, der er produktchef for UK TV hos Toshiba, kommenterer: "Vi gør store fremskridt med udviklingen af billedvisningsteknologi, men i øjeblikket er kundernes muligheder begrænsede af manglen på Free-to-air-kanaler i HD-kvalitet. Næsten alle tv-programmer sendes og ses stadig i Standard Definition, og størstedelen af film, der ses i hjemmet, kommer stadig fra dvd, hvor indholdet som regel er væsentligt komprimeret."

Med Resolution + teknologien kan vi give kunderne mulighed for øjeblikkelig opgradering, uanset hvad de vælger at se – tv-udsendelser, standard dvd eller andet – til en opløsning, der ligger meget tættere på High Definition. Der er en markant forbedring i kvaliteten af det endelige billede, og vi er meget begejstrede for de fordele, som denne teknologi giver."

Med Toshibas Resolution + teknologi er billedkvaliteten simpelthen fremragende. Detaljer langs kanten er skarpere, og billederne ser mere klare ud med en bedre kvalitet, der er tæt på HD-kvalitet. Så uanset om du skal se det nyeste afsnit af Ugly Betty, eller du vælger en yndlingsfilm fra din dvd-samling på en sløv søndag aften, vil REGZA ZV-serien sætte nye standarder for alt, du ser på dit fjernsyn.

Ud over Toshibas enestående Resolution + teknologi er alle modeller i den nye ZV-serie klar til at vise billeder i ægte HD-kvalitet. ZV-serien har Full HD-skærme med en opløsning på 1920 x 1080p, der understøtter en filmhastighed på 24 FPS for at fjerne eventuelle hak i billedet ved afspilning af film. Dette understøttes også af en frekvens på 100 Hz, hvilket gør ZV-serien ideel, når du vil se hurtige actionfilm og live-sport.

Den velbalancerede lyd kommer fra NICAM Stereo og SRS WOW-teknologi, som projiceres via et diskret højttalergitter, der løber under LCD-skærmen. Alle modeller har også integreret digital tuner, hvilket giver øjeblikkelig adgang til Free-to-air-udsendelser i digital kvalitet.

REGZA ZV–serien har også mulighed for mange tilslutninger med 3 HDMI-indgange, så du kan tilslutte HDMI dvd-afspillere, BD-afspillere, den næste generation af spillekonsoller og andre HD-kilder uden at skulle bytte rundt på kablerne.

Alle modeller i Toshibas nye REGZA ZV-serie har Toshibas Game Mode-teknologi, som opretter en direkte kanal til tovejskommunikation mellem tv'et og spillekonsollen, hvilket forebygger potentiel tidsforskydning og giver bedre responstid.

En knap til at komplet strømafbrydelse gør det muligt at slukke for hvert enkelt tv uden at sætte det på standby, hvilket giver brugeren større fleksibilitet og reducerer det samlede energiforbrug.
REGZA ZV-serien findes i modeller på 42" og 46" med et blankt sort udseende, et oplyst Toshiba-logo på forsiden og en boomerangformet drejefod.